Af Eskil Sørensen, 25/03/20
Nu kan man søge midler hos Center for cybersikkerhed, hvis man har en god ide eller forslag til en aktivitet, der kan vække børn og unges lyst og kompetencer til at færdes sikkert i et digitalt samfund.
Der er rimeligt frie rammer for de aktører, der søger projektmidler. Midlerne kan bruges til opstartsstøtte til aktiviteter, spil og interaktive læringsformer, uddannelse af lærere og forældre mv.
Ansøgningsfristen er den 15. juni, men CFCS behandler løbende ansøgninger og giver tilsagn (eller afslag) til projekterne. Godt står man i ansøgerfeltet, hvis man er flere parter om projektet, har udarbejdet en plan for formidling og viser, hvordan aktiviteten holdes ved lige, opdateres og er levedygtig på længere sig.
Pengene kommer fra forsvarsforliget og skal bruges i år.
Links:
https://fe-ddis.dk/cfcs/nyheder/arkiv/2020/Pages/midlertilb%C3%B8rnogungesvidenomcybersikkerhed.aspx