Af Eskil Sørensen, 13/09/21
CMS'et Wordpress har fået en sikkerhedsopdatering. Det skriver CISA på baggrund af en meddelelse fra Wordpress-organisationen.
Der er tale om en opdatering, der adresserer sårbarheder i versioner fra 5.4 til 5.8. Den nyeste version har nu id'et 5.8.1.
Ifølge Wordpress’ hjemmeside gennemføres der 60 fejlrettelser, heraf er tre af dem sikkerhedsrettelser, hvorfor brugerne anbefales at opdatere med det samme.
Den nye version kan downloades fra WordPress.org eller via dashboardet → Updates. Her skal der klikkes på ’Update Now’. Hvis ens Wordpressinstallation understøttes af automatisk opdatering, skulle opdateringsprocessen ifølge Wordpress allerede være startet.
Links:
https://us-cert.cisa.gov/ncas/current-activity/2021/09/10/wordpress-releases-security-update
https://wordpress.org/news/2021/09/wordpress-5-8-1-security-and-maintenance-release/