Af Eskil Sørensen, 03/01/22
Microsoft har udsendt en rettelse til håndtering af fejl i Exchange mailserveren, der har sat mails i kø siden årsskiftet. Angiveligt har der været problemer med overgangen fra 2021- årstal til 2022 i kalendersystemet. Det skriver Computerworld og en række andre medier.
Problemet findes i Exchange Server 2016 og Exchange Server 2019’s malwaremotor, hvilket får mails til at stå i kø i systemet. Men der skulle ikke være problemer med de scanningsfunktioner, der løbende scanner efter malware.
Opdateringen blev udsendt lørdag og Microsoft opfordrer i den forbindelse til, at den bliver implementeret. Det kræver, at systemadministratorer træder til og installerer opdateringen selv, eftersom Microsoft ikke kan fjernopdatere mail-serverne for at rette problemet.
Links:
https://thehackernews.com/2022/01/microsoft-issues-fix-for-exchange-y2k22.html