Google patcher 27 sårbarheder i Chrome

Chrome er nu på version 98

Google har udsendt ny version af Chrome til Windows, Mac og Linux. Det skriver Security Week på baggrund af en meddelelse fra CISA, der opfordrer brugerne til at opdatere. 

De mest alvorlige af  fejlene kan udnyttes til at afvikle vilkårlig kode med de samme rettigheder som Chrome-browseren har på systemet.

Opdateringen er ved at blive udsendt og forventes at være tilgængelig i løbet af de næste dage/uger, så den bliver installeret ifm. med genstart af browseren. En manuel opdatering kan også gennemføres ved at gå til Indstillinger > Hjælp> Om Google Chrome. Herefter søger browseren selv efter opdateringen og installerer den efter en genstart.

Med opdateringen har Chrome nu version 98.0.4758.80/81/82 til Windows og 98.0.4758.80 til Mac and Linux.

Links:

https://www.cisa.gov/uscert/ncas/current-activity/2022/02/02/google-releases-security-updates-chrome
https://www.securityweek.com/google-patches-27-vulnerabilities-release-chrome-98