Af Eskil Sørensen, 14/08/24
Efter tre års arbejde har en komité nedsat af FN's generalforsamling færdigforhandlet et udkast til konventionstekst om cyberkriminalitet. Udkastet forventes at blive vedtaget af FNs generalforsamling senere i år og dermed blive det første globale juridisk bindende instrument om cyberkriminalitet.
Dette fremgår af en pressemeddelelse fra FN, der omtaler færdiggørelsen som kulminationen på en femårig indsats fra FN-medlemsstaterne, hvor ”civilsamfundet, akademiske institutioner og den private sektor” har givet input til konventionsudkastet. En tekst, der indeholder hensigter om værktøjer, der vil styrke ”internationalt samarbejde, retshåndhævelsesindsats, teknisk bistand og kapacitetsopbygning i forbindelse med cyberkriminalitet”, fremgår det.
Traktaten har til formål at styrke ”det globale samarbejde om bekæmpelse af cyberkriminalitet”, og den dækker en ”bred vifte af online-aktiviteter, herunder hacking, datatyveri, spredning af malware, samt mere alvorlige forbrydelser som online terrorisme og børnepornografi.”
Et centralt element i traktaten er kravene om øget informationsdeling mellem lande, oprettelsen af fælles retningslinjer for efterforskning af cyberforbrydelser, samt indførelse af strammere kontrolforanstaltninger for at forhindre misbrug af digitale infrastrukturer.
Ris og ros
Infosecurity Magazine skriver i en omtale af sagen, hvordan traktaten både er blevet mødt af ros og ris. Ros fordi den markerer et væsentligt skridt i den internationale indsats for at regulere cyberspace, ris fordi dens indhold og konsekvenser har udløst debat om menneskerettigheder og staters magt over det digitale rum.
Den har således skabt bekymring blandt menneskerettighedsgrupper og digitale rettighedsaktivister, der peger på, at visse dele af traktaten kan føre til overgreb på ytringsfriheden, retssikkerheden og privatlivets fred.
En af de mest kontroversielle aspekter er det, der omtales som traktatens vage definitioner af, hvad der udgør cyberkriminalitet, samt de vide beføjelser, den giver stater til at overvåge og regulere onlineaktivitet. Kritikere frygter, at autoritære regimer kan udnytte traktaten til at undertrykke dissens og kriminalisere politiske modstandere under dække af at bekæmpe cyberkriminalitet.
Således har en repræsentant fra Human Rights Watch udtalt, at traktaten risikerer at blive et redskab for regeringer til at legitimere undertrykkelse og censur under påskud af national sikkerhed.
Processen op til vedtagelsen af traktaten har også afsløret dybe splittelser blandt FN's medlemslande. Fx har USA og EU-lande støttet traktaten som et nødvendigt skridt mod at sikre global cybersikkerhed, mens Rusland, Kina og flere andre stater har lobbyet for stærkere statskontrol og begrænsninger af transnationalt datasamarbejde.
Det er endnu uklart, hvordan den vil blive implementeret på nationalt plan. Mens nogle lande kan rykke hurtigt for at inkorporere traktatens bestemmelser i deres nationale lovgivning, kan andre vælge at fortolke eller undlade at følge visse dele af aftalen, skriver Infosecurity Magazine.
Links:
https://www.infosecurity-magazine.com/news/un-adopts-controversial-cybercrime/