FE: Peger på øget cybertrussel mod uddannelses- og forskningssektoren

UDSYN 2024 er landet

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har netop offentliggjort sin beskrivelse af de ydre vilkår for Danmarks sikkerhed i den rapport, der har titlen UDSYN. Rapporten har fået en del omtale i medierne på grund af den øgede trussel fra Rusland, men den peger også på en markant stigning i cybertrusler mod danske uddannelses- og forskningsinstitutioner. Rapporten fremhæver, at sektoren er et attraktivt mål for statsstøttede hackere og organiserede cyberkriminelle på grund af dens rolle i produktionen af avanceret forskning og teknologi.

Nøglerisici for sektoren

FE advarer om, at især universiteter og forskningsinstitutioner med fokus på banebrydende teknologi og følsomme data er udsatte. Målsætningen fra trusselsaktørernes side kan variere fra spionage og indhentning af oplysninger om intellektuel ejendom (IP) til kompromittering af systemer, der bruges til undervisning og drift. Ifølge rapporten er forsøg på phishing, ransomware-angreb og avancerede vedholdende trusler (APT) de mest fremtrædende angrebsformer mod sektoren.

Stigende interesse fra fremmede magter

Rapporten peger også på, at aktører fra fremmede stater i stigende grad forsøger at infiltrere danske institutioner, dels for at tilegne sig forskningsresultater, dels for at få strategisk indsigt i fremtidige teknologiske landvindinger. Særligt forskning inden for kunstig intelligens, energi og sundhedsteknologi nævnes som højrisikoområder.

Rapporten har et temaområde om teknologioverførsel, som er relevant at læse for de fleste inden for forskningssektoen. Temaet beskriver hvordan en analyse og en beslutning i de øverste organer i Kina medvirker til at aktivere herefter indsatser i udlandet mhp. at overføre teknologi og viden til Kina. Det kan være gennem kinesiske selskaber, hackergrupper, organisationer for kinesere i udlandet, investorer og efterretningstjenester.

Også hvordan fremmede stater bruger hybride virkemidler til at svække og underminere andre stater har sit eget temaområde. Her nævnes bl.a. GPS-jamming, påvirkningskampagner og sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur som eksempler på de virkemidler, der tages i anvendelse.

Rapporten understreger vigtigheden af en helhedsorienteret tilgang til cybersikkerhed, hvor hele sektoren arbejder sammen om at opbygge modstandsdygtighed mod den stigende trussel.

Links:

https://www.fe-ddis.dk/da/nyheder/2024/trusselsbilledet-mod-danmark-er-b...