Seksdobling af virus og orme

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/10/2004

Antivirusfirmaet Trend Micro registrerede seks gange flere virus og orme i september 2004 end i samme måned året før. En stor del af stigningen skyldes botnet-orme.

I september fandt firmaet 1.485 nye virus, orme og andre former for skadevoldende programmer. Året før var tallet 250.

79 procent af de orme, der blev registreret, var såkaldte botnet-orme. Det vil sige, at de giver mulighed for at fjernstyre den pc, de inficerer. På den måde kommer den til at indgå i et netværk af robotter, et botnet. Trend Micro fandt over 400 botnet-orme i september i år, hvor tallet sidste år var 17, skriver nyhedstjenesten The Register.

Links