Første retssag i USA mod spyware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/10/2004

De amerikanske myndigheder har anlagt sag mod en mand, der er anklaget for at installere software på brugeres pc'er uden deres vidende.

Det menes at være den første sag mod såkaldt spyware. Det er programmer, som bliver installeret, uden at brugeren ved det. Sagen handler om et program, der blandt andet får en række reklamevinduer til at dukke op, når man bruger browseren. Reklamerne opfordrer brugeren til at købe programmerne Spy Wiper eller Spy Deleter for at rydde op på pc'en, skriver Reuters.

Endvidere skulle spywareprogrammet også gøre pc'en ustabil og langsom at bruge.

Spywareprogrammet bliver installeret, når man med en Internet Explorer besøger et websted, der har bestemte bannerannoncer, siger Federal Trade Commission, der står bag retssagen.

Links