Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/10/2004
En sårbarhed i Windows-udgaven af medieafspilningsprogrammet Realplayer giver en angriber mulighed for at afvikle kode på offerets pc. Fejlen er nu rettet.Rettelsen fra Realnetworks kommer kun en måned efter, at firmaet lukkede tre alvorlige sikkerhedshuller. Det nye sikkerhedshul findes i behandlingen af såkaldte "skins", der bruges til at ændre programmets udseende. En særligt udformet skin-fil kunne aktivere et bufferoverløb, der igen kunne give adgang til at afvikle kode på pc'en.
Flere versioner af Realplayer til Windows er ramt af sårbarheden. Rettelsesprogrammet kan hentes hos Realnetworks.