Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/11/2004
Web-graffiti-angreb ramte 127 danske domæner i oktober. Det er et fald på 47 procent i forhold til september.Dermed blev oktober en rolig måned. De 127 websteder var udsat for web-graffiti. Det vil sige, at hackere tiltvang sig adgang til webserveren og placerede deres egne websider på den i stedet for de oprindelige sider.
Som altid udgjorde masseangreb en stor del af angrebene. I et masseangreb rammer hackeren en stribe domæner, der befinder sig på samme fysiske server og IP-adresse. 86 ud af oktobers 127 angreb var masseangreb.
Angrebene gik hovedsagelig ud over private hjemmesider og mindre virksomheder og organisationer. I alt har der foreløbig været 1.925 angreb på danske web-domæner i år.
Statistikken stammer fra webstedet Zone-H.