Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/5/2002
For første gang har certificeringsenheden ICSA testet og godkendt et antivirusprogram til Unix-styresystemerne Solaris og Linux. Det er Etrust Antivirus fra Computer Associates.ICSA Labs, der hører under firmaet TruSecure, tester løbende sikkerhedsprogrammer. Etrust Antivirus fra Computer Associates har som det første antivirusprogram til Solaris og Linux nu bestået testen. Dermed har programmet bevist, at det kan finde kendte virus på maskiner med styresystemerne.