200 danske domæner angrebet siden weekenden

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/12/2004

Hackergrupper har angrebet danske domæner med web-graffiti siden weekenden. Over 200 domæner er ramt.

Ved et web-graffiti-angreb overtager hackeren en webside og placerer sin egen information på den. Ofte angriber hackeren mange domæner, der befinder sig på samme fysiske server og IP-adresse. Det vil typisk være på et webhotel. Hovedparten af de over 200 .dk-domæner, der er ramt siden weekenden, befinder sig da også på blot fem IP-adresser.

Bag angrebene står grupper af hackere, der konkurrerer indbyrdes om, hvem der kan overtage flest domæner.

Tallene stammer fra webstedet Zone-H, der fører statistik over web-graffiti.

Links