Mail-orm med juleønsker spredes moderat

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/12/2004

Den mail-baserede orm Zafi.d forklæder sig som et elektronisk julekort. Den udgør for tiden knap fire procent af de mail-orme, der spredes i Danmark.

Forfatteren til Zafi.d har prøvet at få den til at se lokal ud ved at bruge en julehilsen på en række sprog i emnefeltet. Det er dog ikke lykkedes helt - den danske udgave hedder "Christmas Postkort", indholdet lyder "Glaedelig Jul!"

Med mailen følger en vedhæftet fil. Hvis man dobbeltklikker på den, aktiveres ormen, og den sender sig selv videre til adresser, den finder på pc'en. Den installerer også en bagdør, der lytter på port 8181. Den kan bagmanden bruge til at fjernstyre pc'en med.

Firmaet Comendo, der fjerner virus og mailorme fra kundernes e-mail, finder for øjeblikket Zafi.d i knap fire procent af de inficerede mail. Dermed er der lang vej op til topscoreren Sober.i, der findes i to tredjedele af de inficerede mail.

Links