Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/1/2005
Microsofts programmer til at fjerne udbredte orme og virus er blevet samlet i en pakke, der fremover bliver opdateret en gang om måneden.Pakken har fået navnet "Værktøj til fjernelse af skadelig software". Programmet kan fjerne mail-orme, orme og virus. For øjeblikket kan det fjerne Berbew, Blaster, Doomjuice, Gaobot, Mydoom, Nachi, Sasser og Zindos.
Når man kører programmet, undersøger det, om pc'en er inficeret med et af de skadelige programmer. Er det tilfældet, fjerner det infektionen, hvorefter det oplyser brugeren om, hvad det har fundet.
Man kan køre programmet online fra Microsofts websted eller hente det og køre på sin egen pc. Brugere af Windows XP vil fremover modtage den seneste opdaterede version en gang om måneden - andre kan hente den manuelt. Værktøjet vil blive opdateret samtidig med den faste månedlige udsendelse af sikkerhedsrettelser, som sker om aftenen den anden tirsdag i måneden.