Web-graffiti rammer tyske Linux-servere

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/5/2002

Hackere, der bryder ind på web-servere og ændrer på web-siders udseende, har kastet sig over tysksprogede servere med Linux.

Web-graffiti (web site defacements) har tidligere især ramt servere baseret på Microsoft-software. Men 75 procent af angrebene på tysksprogede servere i domænerne .de, .at og .ch har ramt Linux-servere. Angrebene kommer hovedsagelig fra en enkelt hackergruppe, der gik i gang den 23. marts, oplyser sikkerhedsfirmaet Mi2g.

Mi2g registrerede sidste år 31.291 tilfælde af web-graffiti. I år er der foreløbig kommet 12.116 på verdensplan.

Links