Mail-orm forklædt som tsunami-hjælp

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 18/1/2005

En mail angiver at handle om hjælp til ofrene for decembers tsunami-katastrofe, men er i virkeligheden en mail-orm. Den er ikke særlig udbredt.

Mailen har emnet "Tsunami Donation! Please help!". I selve teksten står der, at man skal se den vedhæftede fil for yderligere oplysninger. Men den vedhæftede fil er blot et ormeprogram, der sender ormen videre til adresser fra Outlooks adressekartotek.

Mail-ormen går under navnene Vbsun-A og Zar.A. Den er foreløbig ikke særlig udbredt.

Tsunamien har også medført andre massemails. Blandt andet er billeder af mindst to børn blevet udsendt med ønske om at finde frem til deres familie. Begge børn er nu hjemme i god behold, men mailene cirkulerer stadig på nettet.

Links