Phishing-svindlere bag Harry Potter-websted

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 3/2/2005

Et websted, der gav mulighed for at købe den kommende Harry Potter-bog, var led i et forsøg på at narre kreditkortoplysninger fra netbrugere.

Webstedet tilbød adgang til en elektronisk udgave af bogen "Harry Potter and the Half-Blood Prince", der først udkommer den 16. juli. Køberne skulle indtaste navn, adresse og kreditkortinformation.

Forfatteren til Harry Potter-bøgerne, J.K. Rowling, advarer på sit websted mod at downloade filer, der giver sig ud for at være Harry Potter-bøger. De kan indeholde virus eller indhold, der intet har med Harry Potter at gøre, skriver hun. Hun er overbevist om, at der vil komme flere forsøg på svindel frem til udgivelsesdagen.

Links