Danmark med 12 lande i kamp mod spam

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/2/2005

Sammen med 12 andre EU-lande vil Danmark deltage i en international indsats mod spam. De 13 lande skal udveksle informationer om grænseoverskridende spam-mails.

Samarbejdet handler om spam, der sendes fra et EU-land til et andet EU-land. Det frivillige samarbejde er oprettet på initiativ af arbejdsgruppen Contact Network of Spam enforcement Authorities (CNSA), der blev etableret sidste år.

I en kommentar byder EU-kommissær Viviane Reding samarbejdet velkommen. Hun påpeger dog, at hovedparten af spam opstår i lande uden for EU, og at der også foregår samarbejde med disse lande. Det sker blandt andet gennem OECD og ITU.

Fra Danmark deltager Forbrugerombudsmanden i EU-samarbejdet.

Links