Klez er den mest udbredte orm

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/5/2002

E-mail-firmaet MessageLabs har registreret over 775.000 meddelelser, der er inficeret med Klez.H. Dermed har ormen overhalet den hidtidige topscorer, SirCam.

Ifølge firmaet er en ud af hver 300 e-mails inficeret med Klez. Ormen spreder sig ved at sende sig selv videre til adresser, den finder på den pc, den har inficeret. Derved minder den om meget udbredte forgængere som Melissa, "I Love You" og SirCam.

En af årsagerne til dens succes er ifølge en artikel på nyhedstjenesten Vnunet dens evne til at skjule, hvor den kommer fra. Klez vælger ikke kun en tilfældig modtager ud fra adresser, den finder på den inficerede pc - den vælger også en vilkårlig afsenderadresse. På den måde kan modtageren ikke se, hvis maskine der reelt er inficeret.

Links