Rekordbøde for spam: 2 millioner kroner

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/3/2005

Sø- og Handelsretten har idømt mobiltelefonselskabet Debitel en bøde på 2 millioner kroner for at have udsendt spam via e-mail og SMS til cirka 48.000 modtagere.

De uønskede reklamer (spam) blev udsendt i foråret 2003 i anledning af, at en af Debitels konkurrenter blev opkøbt. Debitel udsendte cirka 12.000 SMS-beskeder og 40.000 e-mails.

Markedsføringsloven forbyder at udsende uopfordrede reklamer som elektronisk post. Dommen regner både udsendelserne via e-post og SMS som elektronisk post. Dermed vil også talebeskeder, videobeskeder og MMS-beskeder være omfattet, hvis det bliver aktuelt i senere sager.

Dommen er den hidtil hårdeste danske dom for udsendelse af spam. Foruden bøden skal Debitel også betale sagens omkostninger.

Links