1.220 nye sårbarheder fundet i første kvartal

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/4/2005

Året har foreløbig bragt mindst 1.220 nye sårbarheder i it-systemer. Det tyder på en stigning i forhold til sidste år.

Tallet stammer fra det amerikanske CERT Coordination Center, der indsamler oplysninger om sårbarheder i programmer og systemer. I første kvartal registrerede organisationen 1.220 nye sårbarheder.

Til sammenligning blev der i hele 2004 fundet 3.780 sårbarheder. Det svarer til i gennemsnit 945 sårbarheder i kvartalet. Det nye tal er altså udtryk for en stigning. Det hidtil værste år for sårbarheder var 2002, hvor der blev fundet 4.129 sårbarheder eller 1.032 i kvartalet.

Links