Gruppe vil definere spyware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/4/2005

En gruppe leverandører af antispywareprogrammer er gået sammen med en nonprofit-organisation for at udvikle retningslinjer for, hvordan man definerer spyware.

Gruppen består af repræsentanter for ti softwarehuse. De samarbejder med Center for Democracy and Technology. Richard Stiennon fra antispywareproducenten Webroot siger til Eweek, at gruppen i næste måned regner med at offentliggøre adskillige kriterier for, hvad man kan betegne som spyware.

Spyware er typisk software, der overvåger en brugers adfærd på nettet. Men betegnelsen bruges også om programmer, der ændrer på opsætningen af brugerens Internet Explorer, så den får en anden startside og søgeside.

Hvis branchen enes om et fælles sæt definitioner for, hvad der udgør spyware, bliver det lettere at argumentere for, at et bestemt produkt skal regnes for spyware.

Links