Falsk Google installerer spyware

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 28/4/2005

Ukendte bagmænd har oprettet nogle websteder med navne, der ligner forkert stavede udgaver af Google. Besøger man webstederne, risikerer man at få installeret spyware.

Ifølge Internet Storm Center kan et besøg medføre, at man får installeret knap 50 stykker spyware. Endvidere ændres der på pc'ens hosts-fil, så opkald til websteder med antivirus bliver omdirigeret.

Den farlige webside findes på en række adresser, heriblandt www.googkle.com, www.Gfoogle.com, www.Ghoogle.com og www.Googfle.com. Nogle adresser forsøger at udnytte fejlstavning af andre domænenavne, det gælder msnm.com og xcnn.com.

DK-CERT advarer mod at besøge disse adresser.

Links