Masseangreb gennem websider

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/5/2005

Over 1.500 websider indeholder programkode, der kan føre de besøgende videre til skadelige websider. Siderne er sandsynligvis blevet ændret i et masseangreb.

Internet Storm Center rapporterede om angrebet i går. De pågældende sider er blevet udstyret med en ekstra HTML-kode, der skaber en såkaldt Iframe. Det er et nyt vindue, som fører den besøgende over til et andet websted. Her bliver browseren så udsat for en række forsøg på at installere spyware og muligvis også andre skadelige programmer.

Gennem en søgning på nettet har Internet Storm Center fundet frem til over 1.500 sider, der indeholder den skadelige kode. De er sandsynligvis blevet ofre for et angreb på et eller flere webhoteller. Angriberen har så ændret alle sider på det pågældende webhotel.

Links