Danske hjem har dårlig it-sikkerhed

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/6/2005

Private pc-brugere har generelt dårligt styr på it-sikkerheden, konkluderer en undersøgelse fra Rådet for it-sikkerhed.

63 procent af deltagerne i undersøgelsen har således dårlig sikkerhed, når det gælder brug af e-mail og web. De har svært ved at vurdere, om mails eller websteder er til at stole på. En tredjedel af pc-ejerne har ikke styr på opdatering af deres styresystem.

Undersøgelsen er foretaget blandt 503 danskere. De er blevet bedt om selv at vurdere deres viden om og praktiske brug af it-sikkerhed.

De brugere, der både anvender pc derhjemme og på arbejdet, har generelt en højere sikkerhed end de rene hobbybrugere. Derimod betyder alder eller uddannelse ikke noget for sikkerhedsniveauet.

Links