Californien lukker hul i lov

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/6/2005

Politikerne i Californien arbejder på at lukke et hul i delstatens lovgivning om offentliggørelse af sikkerhedshændelser.

Californien har USA's skrappeste regler på området: Hvis en organisation opdager, at en tyv eller hacker har fået adgang til personfølsomme data, skal den offentliggøre det. Det er årsagen til, at mange tilfælde af tabte data er blevet kendt, siden loven trådte i kraft i 2003.

Men ifølge nyhedsbureauet Reuters dækker den nuværende lovgivning ikke tilfælde, hvor en organisation mister data på papir. Heller ikke sikkerhedskopier på bånd, der forsvinder, er dækket af loven i dag.

Derfor er et lovforslag nu på vej gennem Californiens lovgivningsapparat. Det skal lukke hullet, så alle sikkerhedsbrister skal offentliggøres.

Links