Spywaretest finder flere trojanske heste

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 20/7/2005

En løbende kontrol af pc'er for spyware viser et lille fald i antallet af ramte pc'er, mens flere inficeres med trojanske heste.

Kontrollen udføres af firmaet Webroot, der tilbyder scanning efter spyware fra firmaets websted. I første kvartal i år viste scanningerne, at 88 procent af de scannede pc'er havde en eller flere former for spyware. Det er et lille fald i forhold til fjerde kvartal sidste år, hvor tallet satte rekord med 92 procent.

Til gengæld er de inficerede hårdere ramt. I gennemsnit var pc'erne ramt af 7,2 tilfælde af spyware, hvor tallet i fjerde kvartal var 7,1.

Der blev fundet 30 procent flere computere med trojanske heste end i fjerde kvartal. Det er typisk programmer, som hackere anvender til at fjernstyre pc'erne med uden ejerens vidende.

Links