Cisco-portal har sikkerhedsproblem

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 4/8/2005

Alle brugere af Ciscos kundeportal CCO (Cisco Connection Online) skal have nye passwords, efter at firmaet opdagede et sikkerhedsproblem med webstedet.

Sikkerhedsproblemet ligger i en søgefunktion på webstedet. Sårbarheden har givet uvedkommende mulighed for at se andre brugeres passwords.

Brugere skal sende en e-mail til en automatiseret tjeneste for at få et nyt password. Ifølge nyhedstjenesten The Register har flere brugere oplevet problemer med at få tjenesten til at virke.

CCO bruges af netværksgigantens kunder, ansatte og partnere. Det er blandt andet her, man kan downloade software og værktøjer.

Links