Microsoft lover seks sikkerhedsrettelser

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/8/2005

I næste uge leverer Microsoft seks sikkerhedsbulletiner, der retter sårbarheder i firmaets produkter.

Den månedlige udsendelse af rettelser finder sted om aftenen tirsdag den 9. august. Mindst en af de nye bulletiner handler om en sårbarhed af den type, Microsoft regner for mest alvorlig. Nærmere informationer kommer først, når bulletinerne offentliggøres.

Foruden de seks sikkerhedsrettelser udsender Microsoft også en højt prioriteret rettelse til Windows, der ikke har at gøre med sikkerhed.

Links