Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 31/5/2002
Trods advarsler om, at den kan true borgerrettigheder, har Folketinget i dag vedtaget antiterrorpakken. Den kræver, at internet-udbydere og teleselskaber skal opbevare trafikdata i et år.Blandt andre IT-Brancheforeningen og borgerrettighedsforeningen Digital Rights har kritiseret lovforslaget for at være for vidtgående. Blandt andet savner de en klar definition af, hvad trafikdata er.
Men et flertal i Folketingets retsudvalg mente, at forslaget var udtryk for en rimelig balance mellem hensynet til politiets efterforskningsmuligheder i sager om alvorlig kriminalitet og hensynet til privatlivets fred.
Lovforslaget blev vedtaget med 97 stemmer for og 10 imod.