Flere programmer angriber Microsoft-sårbarheder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/8/2005

Der er kommet en stribe programmer, der angriber de sårbarheder, som Microsoft rettede i denne uge.

De første angrebsprogrammer kom allerede tirsdag aften, få timer efter at Microsoft havde offentliggjort denne måneds sikkerhedsrettelser. Webstedet for French Security Incident Response Team (FrSIRT) indeholder foreløbig fem angrebsprogrammer, der udnytter de nye sårbarheder.

Nogle af angrebsprogrammerne får programmer på den angrebne computer til at gå ned, mens andre giver en hacker fri adgang til computeren.

Man kan beskytte sig mod angreb ved at installere de programrettelser, som Microsoft har udsendt.

Links