Svindlere opsnapper tastetryk

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/8/2005

Phishing-svindel benytter i højere grad tastaturaflytningsprogrammer i forsøget på at opsnappe folks brugernavne og kreditkortinformationer.

Det fremgår af den seneste rapport fra Anti-Phishing Working Group, der dækker juli måned. Antallet af websteder, der forsøger at placere tastaturaflytningsprogrammer på brugernes pc'er, er fordoblet i forhold til juni måned. Samtidig steg antallet af varianter af programtypen.

Programmerne kører i baggrunden på en pc uden brugerens vidende. De opsnapper tastaturtryk og sender dem videre til en bagmand, som på den måde kan få fat i fortrolige informationer.

Flere banker og andre websteder er begyndt at beskytte sig ved at vise grafik på skærmen, som brugeren skal klikke på. På den måde bliver et tastaturaflytningsprogram ubrugeligt. Men svindlerne har fundet en modforholdsregel: De har lavet programmer, der tager billeder af skærmen og sender dem retur til bagmanden.

De fleste af programmerne befandt sig på servere i USA og Brasilien med Kina på en tredjeplads.

Links