Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 1/9/2005
Flere svindlere forsøger at udnytte orkankatastrofen i USA til at narre penge eller informationer fra folk.Svindlerne udsender e-mails, hvori de beder om penge til nødhjælp til ofrene for orkanen Katrina. Flere mails angiver at komme fra det amerikanske Røde Kors. Men linkene i mailene fører til forfalskede websteder.
Bagmændene prøver i nogle tilfælde at få deres ofre til at overføre penge. I andre tilfælde forsøger de at narre fortrolig information fra ofrene.
US-CERT anbefaler, at man ikke følger links i en e-mail, der angiver at indsamle penge til ofrene. I stedet kan man besøge webstedet for Federal Emergency Management Agency, der har en liste over ægte velgørende organisationer.