It-brugere risikerer mere på jobbet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 14/9/2005

Mange it-brugere er villige til at løbe større risici på arbejdet end derhjemme. De stoler på, at it-afdelingen beskytter dem.

Det fremgår af en undersøgelse af 1.200 professionelle it-brugere i USA, Tyskland og Japan, som antivirusfirmaet Trend Micro har gennemført. Undersøgelsen viser, at 39 procent af deltagerne troede, at it-afdelingen kunne beskytte dem mod spyware og phishing-angreb. Derfor indrømmede mange af dem også, at de opførte sig mere risikabelt på arbejdet end derhjemme på deres egen pc.

To tredjedele forklarede, at de løb større risici på arbejdet, fordi it-afdelingen har installeret sikkerhedssoftware på deres pc'er. 40 procent begrundede det med, at de kunne få hjælp fra it-afdelingen, hvis der blev problemer.

Links