Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/9/2005
En ny tjeneste viser de mest aktive computere, når det gælder udsendelse af spam. Computerne vises på et landkort.Landkortet kommer fra den gratis mail-tjeneste Mailinator. Den modtager godt en million spam-mails om dagen. Ud fra oplysninger i mail-headerfelterne kan man se, hvilken IP-adresse mailen kommer fra.
Den information kobler Mailinator sammen med information om, hvor bestemte IP-adresser befinder sig geografisk. Ud fra de oplysninger danner tjenesten et landkort baseret på Google Maps, der viser øjeblikkets mest aktive afsendere af spam.
De computere, der udsender spam, tilhører næsten aldrig spam-afsenderne selv. De misbruger gerne andres computere, enten fordi disse computere er konfigureret forkert eller er overtaget af hackere.