Service Pack 2 til Office 2003 har phishing-filter

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 30/9/2005

En række sikkerhedshuller og andre fejl i Office 2003 bliver rettet med den nye Service Pack 2. Den udvider Outlook med beskyttelse mod phishing

Det nye phishing-filter er indbygget i Outlooks spam-filter. Det virker kun, hvis man har installeret de seneste opdateringer til spam-filteret. Phishing-filteret forhindrer, at links i mails, der mistænkes for at være phishing, aktiveres. Phishing-e-mails giver sig ud for at komme fra banker eller lignende, men kommer i virkeligheden fra svindlere, der forsøger at lokke fortrolig information fra brugeren.

Service Pack 2 samler op på de fejlrettelser, der tidligere er udsendt. Endvidere indeholder den også rettelser af nogle problemer, som der ikke tidligere er udsendt rettelser til.

Samtidig er der kommet en Service Pack 2 til programmerne Visio og Project.

Links