Syv fejl i Microsoft-programmer er ikke rettet

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 21/10/2005

Sikkerhedsfirmaet Eeye har fundet syv sårbarheder i Microsoft-programmer, som firmaet endnu ikke har rettet. Seks af dem regnes for alvorlige.

Den seneste sårbarhed findes i Media Player og Internet Explorer. En angriber kan udnytte den til at afvikle programkode på den sårbare pc. Sårbarheden findes også på pc'er med Windows XP Service Pack 2.

Eeye offentliggør ikke nærmere detaljer om de sårbarheder, firmaet finder, før Microsoft frigiver en programrettelse til dem. Men firmaet vedligeholder en liste over de sårbarheder, der endnu ikke er blevet rettet. For Microsofts vedkommende handler det om syv sårbarheder, hvoraf de seks regnes for alvorlige. Det betyder, at de giver mulighed for at køre programkode.

Den ældste af de ikke-rettede sårbarheder rapporterede Eeye til Microsoft i slutningen af oktober. Firmaet mener, at det højst bør tage to måneder at rette en sårbarhed. Ud fra den tankegang er Microsoft bagud med rettelser til fem af de syv sårbarheder.

Links