Virus rammer Windows og Linux

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 6/6/2002

Simile.D er en nyopdaget virus, der kan inficere filer under både Windows og Linux. Den ser ikke ud til at være særlig udbredt og sletter ikke data.

Det er ikke den første virus, der virker på både Windows og Linux, men ifølge Symantec er den meget avanceret. Således er den både polymorf og metamorf, hvilket er to metoder til at gøre den svær at finde for antivirusprogrammer. Til gengæld gør virusen øjensynlig ikke andet end at vise en besked på skærmen på bestemte datoer. Det ser ikke ud til, at den sletter filer fra harddisken.

Symantec har ikke hørt fra kunder, der er blevet ramt af virusen.

Links