Kreditkort-tyve erkender sig skyldige

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 22/11/2005

Seks bagmænd bag webstedet Shadowcrew.com, der distribuerede stjålen kreditkortinformation, har erkendt sig skyldige.

Webstedet blev lukket sidste år af USA's Secret Service. Myndighederne anslår, at mindst halvanden million stjålne kreditkortnumre passerede gennem webstedet. I alt skal det have medført tab på over 4 millioner dollars.

De seks anklagede har erkendt sig skyldige i sammensværgelse for at begå svindel med kreditkort og identitetsdokumenter. I alt har nu 12 ud af 21 anholdte erkendt sig skyldige i Shadowcrew-sagen.

Der fældes dom i sagen til foråret.

Links