Større angreb af Sober-orme

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 24/11/2005

De seneste varianter af Sober-mail-ormen spredes hurtigt i Norden.

Ifølge det finske antivirusfirma F-Secure er der tale om årets hidtil største udbrud af en mail-baseret orm. Ligesom forgængerne findes de nye udgaver med engelsk og tysk tekst. Nogle af de mails, som mail-ormen udsender, angiver at komme fra det amerikanske forbundspoliti, FBI eller fra det tilsvarende tyske politi.

De nye varianter går blandt andet under navnene Sober.y og Sober.AA.

Der er set adskillige millioner e-mails, der indeholder Sober. Det skyldes sandsynligvis, at de ikke kun udsendes af pc'er, der selv er inficeret, men at de også masseudsendes gennem botnet på samme måde som spam.

Antivirusfirmaet Symantec har udsendt et program, der kan fjerne Sober fra pc'er, den har inficeret.

Links