Adobe planlægger månedlige opdateringer

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 16/12/2005

Næste år vil Adobe gå over til at udsende programrettelser en gang om måneden.

Det oplyser Adrian Ludwig, der er ansvarlig for softwaresikkerhed hos Adobe, til IDG News Service. Ændringen vil ske en gang i løbet af det første halvår. Hovedparten af firmaets produkter vil blive omfattet af de månedlige opdateringer.

Dermed efterligner Adobe konkurrenten Microsoft, der i nogen tid har udsendt programrettelser på et fast tidspunkt, nemlig anden onsdag i hver måned.

For it-ansvarlige kan det være en fordel, fordi de kan planlægge, hvornår de skal afsætte tid til at installere opdateringer. Adrian Ludwig oplyser, at ændringen kommer som følge af et ønske fra kunderne. "Vi bryder os ikke om at blive overraskede," har de sagt til firmaet.

Links