Syv organisationer enes om sikkerhedsråd

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 5/1/2006

Syv danske organisationer har i fællesskab udarbejdet et sæt gode råd om it-sikkerhed. Rådene kan frit bruges af alle.

Rådene er opdelt i to grupper: Fem generelle råd og ti om beskyttelse af fortrolige oplysninger. Bag rådene står DANSK IT, DK-CERT, Finansrådet, IT-Brancheforeningen, ITEK, Prosa/1984.dk og TDC. Initiativet blev taget af det netop nedlagte Rådet for it-sikkerhed i samarbejde med IT- og Telestyrelsen.

Den seneste version af rådene vil fremover være at finde på IT- og Telestyrelsens websted It-borgerportalen. Desuden vil de syv organisationer selv bruge dem i deres informationsarbejde. Alle andre kan frit anvende rådene til kampagner og oplysning om it-sikkerhed.

Ved samme lejlighed har It-borgerportalen også offentliggjort ti råd om digital signatur, som Rådet for it-sikkerhed står bag. De kan også anvendes frit.

Links