Af Torben B. Sørensen, 11/10/16
Artiklen blev oprindeligt publiceret den 10/6/2002
Efter at have bedt om hjælp på internettet har et norsk center for det nynorske sprog fået knækket koden til en database. Den indeholder en oversigt over værkerne i en bogsamling.Bogsamlingen er doneret til Ivar Aasen-tunet, der beskæftiger sig med nynorsk. 11.000 bøger fra samlingen, der har tilhørt sprogmanden Reidar Djupedal, blev for ni år siden registreret i en dBase IV-database. Men manden bag databasen døde og tog kodeordet til basen med sig i graven. Derfor har sprogfolkene ikke kunnet bruge databasen.
I sidste uge bad Ivar Aasen-tunet om hjælp på internet, hvor man som præmie tilbød et ophold på den næste konference for nynorsk. Vinderen blev svenske Joakim Eriksson. Kodeordet var LADEPUJD (Reidar Djupedals efternavn stavet bagfra). Ved samme lejlighed leverede Joakim Eriksson også databasen eksporteret til et format, sprogfolkene kan bruge.