Chat-orm angriber Mac OS X

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 17/2/2006

En orm forsøger at sprede sig via chatprogrammet Ichat til Mac OS X. Den kræver aktiv medvirken fra brugeren.

Det er et af de første eksempler på viruslignende programmer til styresystemet OS X til Apple Macintosh. Chat-ormen ankommer som en meddelelse med en vedhæftet fil ved navn latestpics.tgz. Den lokker med at være billeder af det kommende Mac OS X med kodenavnet "Leopard".

Hvis modtageren pakker filerne i arkivet ud og kører dem, installeres chat-ormen på computeren. Den forsøger derefter at sende sig selv til adresser i brugerens kontaktliste.

Nogle kilder oplyser, at programmet beder om at få indtastet adgangskoden til admin-brugeren, når det installeres.

Links