Stor vækst i mængden af phishing-websteder

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 23/2/2006

I december steg mængden af websteder, som blev brugt til phishing-svindel, med 55 procent i forhold til november.

Det fremgår af den seneste statistik fra Anti-Phishing Working Group (APWG). Gruppen registrerede 7.197 unikke websteder, der blev brugt til phishing. Det er det hidtil højeste antal.

Phishing er forsøg på at narre fortrolig information såsom kreditkortnumre og adgangskoder fra folk. Phishing-websteder ser ud som ægte websteder, folk har tillid til. Rapporten viser, at næsten 90 procent af al phishing er rettet mod den finansielle sektor.

Godt en tredjedel af phishing-webstederne befandt sig på amerikanske servere, mens nummer to og tre på topti-listen var Sydkorea og Kina.

Links