Microsoft rådgiver om Gopher-hul

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/6/2002

Internet Explorers sårbarhed i forbindelse med behandlingen af Gopher-protokollen må foreløbig klares med en lappeløsning, mens Microsoft udarbejder en rettelse.

Microsoft har nu officielt erkendt, at der er et problem i den måde, Internet Explorer behandler protokollen Gopher på. Sårbarheden blev offentliggjort i sidste uge af et finsk sikkerhedsfirma. I advarslen MS02-027 anbefaler Microsoft, at firmaer foreløbig slår behandlingen af Gopher fra. Senere vil der komme en egentlig rettelse af fejlen.

Links