Mængden af ude-af-drift-angreb stiger

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 8/3/2006

I andet halvår 2005 registrerede sikkerhedsfirmaet Symantec 1.400 ude-af-drift-angreb om dagen. Det er 50 procent flere end i første halvår.

Tallene fremgår af rapporten Internet Security Threat Report. Mange ude-af-drift-angreb anvender computere, som hackere fjernstyrer via såkaldte botnet. Mængden af pc'er i botnet faldt en smule, hver dag blev der fundet 9.163 inficerede computere. Det er et fald på 11 procent i forhold til første halvår. Firmaet antager, at der reelt er langt flere inficerede computere.

Symantec fremhæver en tendens til, at virus og orme i højere grad forsøger at tjene penge til deres bagmænd. Det fremgår af, at 80 procent af de 50 mest udbredte virus og orme alle havde funktioner til at stjæle information fra offeret. Sidste halvår var andelen 74 procent.

Links