Microsoft lukker syv sikkerhedshuller

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 15/3/2006

I denne måned lukker Microsoft seks sikkerhedshuller i Office-pakken og et i Windows.

Rettelserne kom i den månedlige sending af programrettelser, som Microsoft udsendte i går. Fem af de seks sikkerhedshuller i Office ligger i programmet Excel. Alle seks giver en udefrakommende angriber mulighed for at afvikle programkode på den sårbare computer. Derfor har Microsoft givet sårbarhederne firmaets højeste risikovurdering.

Sårbarheden i Windows giver en angriber, der er oprettet som bruger på systemet, mulighed for at få øgede privilegier. Sårbarheden findes kun i Windows XP med Service Pack 1, samt i begrænset omfang på Windows Server 2003.

Rettelserne kan hentes via automatiske opdateringer, Windows Update, Microsoft Update og i de to sikkerhedsbulletiner, der beskriver dem.

Links