IP-telefoni integreres med VPN

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 12/6/2002

Flere leverandører gør det muligt at sende IP-telefoni over krypterede datalinier via VPN (virtuelle private netværk).

I går lancerede Check Point Software således sin Secure Virtual Network Architecture (SVN). Den understøtter alle de protokoller, der typisk indgår i et IP-telefonisystem. I sidste måned kom Cisco med V3PN, der er en VPN-løsning til både video og telefoni.

IP-telefoni sender telefonsamtalerne over samme netværk, som bruges til computere. Det stiller krav til netværkene, idet forsinkelser vil høres som udfald eller støj på linien.

Ved at sende IP-telefoni over VPN-forbindelser kan virksomheder for eksempel give medarbejdere med hjemmearbejdspladser mulighed for at ringe via virksomhedens omstillingsanlæg. VPN-teknologien sikrer mod aflytning og får det til at se ud som om, pc'en i hjemmet reelt sidder på lokalnettet i virksomheden.

Links