Ægtepar bag spionprogram skal i fængsel

Artiklen blev oprindeligt publiceret den 29/3/2006

Et israelsk ægtepar, der stod bag et program, som blev anvendt til industrispionage, er idømt to og fire års fængsel.

Tre israelske detektivbureauer anvendte ægteparrets program, som de installerede på pc'erne hos en række firmaer. Programmet sendte filer fra firmaerne videre til en fælles server, hvorfra de kunne sælges til konkurrerende firmaer.

Ægtemanden, der menes at have skrevet programmet, blev idømt to års fængsel, mens hans kone fik fire år for svindel, udbredelse af programmet og andre anklager.

Nyhedstjenesten The Register skriver, at de to også blev idømt en bøde på godt 1,3 millioner kroner. I alt er 22 personer blevet anholdt i forbindelse med affæren.

Links